lørdag, april 15, 2006

Så vidt så godt!


- Så er det ene stykke af mit freeform-projekt lavet. Det er bagstykket af et bærestykke.. Til forstykket har jeg i skrivende stund ca. 4 fragmenter, og jeg skal nok bruge 6 - 7 stykker, plus det løse. D.v.s. alt det der skal hækles for at lukke huller, fylde fordybninger ud samt dekorationer af forskellig slags. Når bærestykket er færdig vil jeg beslutte mig for hvordan resten af blusen skal se ud. Ikke før.
Vi I se et nærbillede? Det kommer her under alle omstændigheder:

Jeg pønser på at lave et Freeform-kursus/workshop snarest efter jeg åbner i det nye lokale d. 1. maj. Der er allerede flere interesserede kursister på listen :-)
Det går ellers fint fremad med at få malet, ordnet gulv, tapetseret og så videre i de nye lokaliteter. Min mand knokler på livet løs, og jeg hjælper til så godt jeg nu formår - men den store handywoman er jeg nu desværre ikke..
Mens gemalen flittigt svinger pensel og malerrulle har jeg præsteret at få malet noget uld.. Her er en helt ny farveholdning kaldet "september":

Mine øvrige reproducerbare farvepaletter kan ses på butikkens fiber-side.

Comments:
Hold kæf... det ser godt ud Birthe. Jeg er dybt misundelig. Mit forsøg kan overhovedet ikke måle sig med dit - måske jeg skulle tænke på kursus. Slår du kurset op her på siden?......
Kh Jeanette
 
Hej Birthe.
Kan man tilmedle sig her til F.F. kurset - for så tilmelder jeg lige Gerda F. og undertegnede :-).
Held og lykke med butikken - jeg glæder mig til at komme i de nye lokaler.
KH Lone
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?