søndag, maj 21, 2006

Shibori-farvning

Først på ugen klippede jeg væven ned. Det var en ret lang trend, så det blev til 3 stolaer, eller sjaler, på hver ca. 160 - 170 cms længde. Bredden er ca. 90 cm. Men alle stolaer blev jo vævet gråt i gråt (den sidste dog hvidt i gråt), så jeg har valgt at farve hver stola både før samlingen af mønstertrådende og efter. Altså først en almindelig farvning, derpå shibori-farvningen.
Jeg har farvet de tre stolaer henholdsvis rød, turkisblå og lilla/orange/rød-multifarvet. Så skulle stofferne tørre inden jeg kunne gå i gang med at samle trådene, om jeg så må sige.. Her er processen med at trække mønstertrådene sammen i gang:

Det er, skal jeg hilse at sige, en proces der godt kan give et par vabler på fingrene..
Sådan ser det ud når alle mønstertråde er strammet til og stoffet er klar til shibori-farvningen:

Og her er et nærbillede af de tætte plisseringer dannet af de sammentrukne mønstertråde:

Det røde sjal, der er klargjort her, blev puttet i et sort farvebad og hænger nu til tørre. Spørg mig lige om det er svært at vente til det er tørt og jeg kan fjerne trådene?? Jeg håber (og forventer) at der viser sig et smukt rødt-sort mønster, regelmæssigt, men alligevel med et strejf af tilfældighed over sig..
Det turkisblå sjal har jeg planer om at shiborifarve på en lidt anderledes facon: jeg vil ikke farve det i gryde, men i stedet male farve direkte på plisseringerne. Måske med 2 forskellige nuancer.
Det trejde sjal, det multifarvede, har jeg endnu ikke fastlagt den videre skæbne for. Måske resultaterne fra de to første shibori-farvninger vil hjælpe mig til at finde den helt rigtige metode til nr. 3. Spændende, det er det!

Comments:
DET ser vel nok spændende ud - og jeg kan godt forstå det er svært at vente på at det er tørt så du kan løse ale tråde og pakke ud. Jeg er MEGET spændt på at se resultatet
KH Hanne
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?