fredag, november 10, 2006

Ny farve

Ind imellem lykkes det mig at få lavet en "farvepalette" til mine håndmalede uldbånd, som jeg synes er rigtig fin. Denne her har jeg kaldt "Krokus".

Blåviolette og lilla farver som krokus-kronblade, med lidt forårsgrønt og gyldent som kontrast. Jeg kan li' den kombination! Den er også blevet påført noget morbærsilke:

- Her har jeg altså brug for lidt hjælp til at forbedre mit produkt.. Jeg synes det er nærmest umuligt at få silkefibrene ordentligt gennemfarvede, og det på trods af at jeg er omhyggelig med at brede sfiberbåndet godt ud, silken er grundigt opblødt i forvejen, jeg har brugt lyogen (et hjælpestof til gennemfarvning af fibrene, når man farver med Lanasyn) og jeg arbejder farven godt ind i fibrene, både med pensel og med fingrene. Alligevel er der enkelte steder hvor silkefibrene stadig er næsten hvide - farven er åbenbart ikke nået hele vejen igennem fibermassen alligevel. Hvad gør jeg mon galt her??

Comments:
Hej Birthe.

Silke ER svær at få ordentligt gennemfarvet. Jeg har også små hvide områder i mine silkebånd; men jeg vælger at se på det som en effekt, idet det ikke bliver særligt tydeligt, når fibrene bliver spundet til garn. De laver nærmere bare en lidt lysere farve hist og pist, og det er såmænd også ganske pænt..... Flotte farver, du sætter sammen - som altid!!!!

Kærlig hilsen Karin
 
Krokus er fantastisk flot!
Mht til silke, er der noget om, at silkefibre er meget mere reaktive end f.eks. uld, så farven bevæger sig ikke til andre områder?
Prøver lige at spørge sagkundskaben på onsdag ;-)
 
Hej Birthe

Jeg synes at erindre fra farvning hos Kathe, at vi også havde en sjat lyogen i farven for at sikre os at den kom ordentlig ud?

Spørg hende, hvad hun gør, for i det Lewiske hjem farves meget silke

Kh
Dorthe
 
'Krokus' er utrolig smuk - lige til at blive i godt humør af.
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?