lørdag, juli 15, 2006
Svampefarvning og fair-isle
Forleden dag kogte ungerne og jeg en rigtig hekse-grydefuld svampesuppe - ikke til at spise (heldigvis, for det lugtede ikke godt..) men til at farve med. Svampen hedder Blodrød Slørhat og giver farver fra orange til rød og rust, alt efter svampens alder, garnets bejdse og flere andre faktorer.
Appetitligt ser det ikke ligefrem ud, men det er i hvert fald meget rødt!
Garnet der blev farvet ses her:
Først farvede jeg 100 gram alunbejdset uldgarn. Det er det mørkeste bundt, jeg vil kalde det rust-farvet. Det lysere bundt er fra 2. farvebad, og det er også alunbejdset. Det helt vidunderlige ved plantefarvning er at man får sådan nogle blide og - ja - naturlige farver, der er nemme at sætte sammen så de harmonerer. Og de blive overgange får man jo ved at udnytte farvesuppen til et farvebad (eller to) mere. Der er flere svampe i fryseren, der er tørrede liguster- og birkeblade i en kasse i garagen, der står frisk og flot rejnfan i grøftekanten og snart vil skoven igen myldre af fine svampe, både dem der kan farves med og så dem der kan spises - uhm!
Denne uges strikkearbejde:
Det er det nye projekt jeg fortalte om sidst. En hel-mønstret fair-isle sweater.
. Jeg er nået godt halvvejs til ærmegabet, så det er gået rimelig hurtigt med strikningen. Det vanskeligste er den 2-farvede ribbort - men den er så fantastisk dekorativ at den kan en ægte fair-isle'r ikke undvære!
Nu kommer den dog til at hvile lidt. Den bliver nemlig alt for voldsom at slæbe med på ferie, med 11 garnnøgler og det hele. I stedet medtager jeg "Dalmore" til bilturen, der er kun 2 nøgler garn til den, og desuden noget strømpestrikkeri. Der er dømt Ferie!!
Appetitligt ser det ikke ligefrem ud, men det er i hvert fald meget rødt!
Garnet der blev farvet ses her:
Først farvede jeg 100 gram alunbejdset uldgarn. Det er det mørkeste bundt, jeg vil kalde det rust-farvet. Det lysere bundt er fra 2. farvebad, og det er også alunbejdset. Det helt vidunderlige ved plantefarvning er at man får sådan nogle blide og - ja - naturlige farver, der er nemme at sætte sammen så de harmonerer. Og de blive overgange får man jo ved at udnytte farvesuppen til et farvebad (eller to) mere. Der er flere svampe i fryseren, der er tørrede liguster- og birkeblade i en kasse i garagen, der står frisk og flot rejnfan i grøftekanten og snart vil skoven igen myldre af fine svampe, både dem der kan farves med og så dem der kan spises - uhm!
Denne uges strikkearbejde:
Det er det nye projekt jeg fortalte om sidst. En hel-mønstret fair-isle sweater.
. Jeg er nået godt halvvejs til ærmegabet, så det er gået rimelig hurtigt med strikningen. Det vanskeligste er den 2-farvede ribbort - men den er så fantastisk dekorativ at den kan en ægte fair-isle'r ikke undvære!Nu kommer den dog til at hvile lidt. Den bliver nemlig alt for voldsom at slæbe med på ferie, med 11 garnnøgler og det hele. I stedet medtager jeg "Dalmore" til bilturen, der er kun 2 nøgler garn til den, og desuden noget strømpestrikkeri. Der er dømt Ferie!!
tirsdag, juli 04, 2006
Dalmore og et nyt sjal
Jeg er knap halvvejs med Dalmore-vesten (det hedder vist egentlig en slipover) i ombré- og evilla-garn, og heldigvis begynder der efterhånden at vise sig et slags mønster..
Nederst på stykket forsvinder mønsteret næsten fuldstændigt fordi der er meget lille kontrast mellem det grå og grønne. Men er det godt eller skidt? Det vil tiden vise!
Frida spurgte til min metode med at lave frynser on-the-go på mit sjal. Jeg er jo (selvfølgelig) begyndt på et nyt, så den spæde start kan jo passende blive brugt som illustration:
Jeg strikker jo kun fra retten (rundpind er nødvendig!). Når jeg begynder på en ny pind lader jeg ca. 30 cm hænge af begge garnfarver. De første 2 masker i hver side er kantmasker, som jeg strikker med begge farver. Jeg laver udtagninger således: I første maske strikkes 1 ret med begge garner samt laves en udtagning med begge garner (altså 2 masker strikkes i 1). Så strikker jeg mønster efter diagram indtil der er 2 masker tilbage. I næstsidste maske strikkes også 2 masker i 1, men den første af dem er med i mønsteret og skal strikkes med den farve der nu passer. Udtagningen strikkes med begge garner. Sidste maske strikkes ret med begge garnfarver. Pinden er nu strikket, og så klipper jeg garnerne over så der hænger 30 cm. Så vender jeg tilbage til strikketøjets højre kant og strikker videre på samme måde. Hver gang 4 pinde er strikket knytter jeg enderne sammen til en frynse. Man kan også vente til allersidst med at knytte frynserne - evt. kan man så binde flere tråde i, hvis man synes frynsen er for tynd.
Tilbage til rokken, hvor jeg stadig spinder garn til Katherine.
Nederst på stykket forsvinder mønsteret næsten fuldstændigt fordi der er meget lille kontrast mellem det grå og grønne. Men er det godt eller skidt? Det vil tiden vise!
Frida spurgte til min metode med at lave frynser on-the-go på mit sjal. Jeg er jo (selvfølgelig) begyndt på et nyt, så den spæde start kan jo passende blive brugt som illustration:
Jeg strikker jo kun fra retten (rundpind er nødvendig!). Når jeg begynder på en ny pind lader jeg ca. 30 cm hænge af begge garnfarver. De første 2 masker i hver side er kantmasker, som jeg strikker med begge farver. Jeg laver udtagninger således: I første maske strikkes 1 ret med begge garner samt laves en udtagning med begge garner (altså 2 masker strikkes i 1). Så strikker jeg mønster efter diagram indtil der er 2 masker tilbage. I næstsidste maske strikkes også 2 masker i 1, men den første af dem er med i mønsteret og skal strikkes med den farve der nu passer. Udtagningen strikkes med begge garner. Sidste maske strikkes ret med begge garnfarver. Pinden er nu strikket, og så klipper jeg garnerne over så der hænger 30 cm. Så vender jeg tilbage til strikketøjets højre kant og strikker videre på samme måde. Hver gang 4 pinde er strikket knytter jeg enderne sammen til en frynse. Man kan også vente til allersidst med at knytte frynserne - evt. kan man så binde flere tråde i, hvis man synes frynsen er for tynd.
Tilbage til rokken, hvor jeg stadig spinder garn til Katherine.
søndag, juli 02, 2006
Færdigt sjal!
Jeg tegnede et simpelt zig-zag mønster. Så gik jeg på togt i restekassen og på garnhylderne i butikken og endte op med to kæmpe bunker garn, en lys og en mørk bunke. De mørke garner opdelte jeg yderligere i 4 bunker: blålig, grønlig, brunlig og rødlig. Så slog jeg 3 masker op og begyndte at strikke mit mønster i 2-farvestrik, idet jeg hele tiden brød garnet for enden af pinden og startede fra retsiden igen, med en 30 cm lang garnende af begge mønsterfarver hængende. Disse ender knyttede jeg til frynser efterhånden som strikketøjet skred frem - nemt og enkelt! Fotografen magtede ikke at fange alle de mange nuancer i sjalet, men jeg kan da fortælle at de mørke nuancer går fra overvejende blålige i spidsen, til grønlige og brunlige i sjalets centrale del, og så er der en del rødlige i det øverste. De lyse farver er hovedsalig beige, lys grå, lys blå, mintgrøn, gammelrosa og meget lys lavendelfarvet.
Det er et vintersjal. Absolut. Lige nu, i næsten 30 graders varme får man svedeture bare ved at kigge på det.. Det er strikket på pind nr. 6 og i mange forskellige uldgarner og uld/noget andet-blandinger. Det har været rigtig sjovt og kreativt at strikke det, og jeg er allerede i gang med at tegne et nyt sjals-mønster..
- Og så er der jo den skønne Katherine.
Hun er kun blevet en lille smule større siden sidst, men til gengæld har jeg fået spundet noget mere af garnet: et bundt af mønterfarverne samt en af de blå bundfarver. Der mangler stadig at blive spundet en hel del, så dette her er i sandhed et langtidsprojekt (ikke at det gør noget..)!
Jeg strikker også løs på vesten til min søde mand, den er endnu langt fra halvfærdig (men godt begyndt), og jeg er stadig lidt skeptisk over den måde garnerne giver hinanden kontrast på i mønsteret - eller mangel på samme. Det ser dog lidt bedre ud for hver omgang jeg strikker, så håbet er stadig lysegrønt! Jeg prøver lige at huske at lave et foto af denne lidt alternative udgave af "Dalmore"-vesten.
Det er et vintersjal. Absolut. Lige nu, i næsten 30 graders varme får man svedeture bare ved at kigge på det.. Det er strikket på pind nr. 6 og i mange forskellige uldgarner og uld/noget andet-blandinger. Det har været rigtig sjovt og kreativt at strikke det, og jeg er allerede i gang med at tegne et nyt sjals-mønster..
- Og så er der jo den skønne Katherine.
Hun er kun blevet en lille smule større siden sidst, men til gengæld har jeg fået spundet noget mere af garnet: et bundt af mønterfarverne samt en af de blå bundfarver. Der mangler stadig at blive spundet en hel del, så dette her er i sandhed et langtidsprojekt (ikke at det gør noget..)!
Jeg strikker også løs på vesten til min søde mand, den er endnu langt fra halvfærdig (men godt begyndt), og jeg er stadig lidt skeptisk over den måde garnerne giver hinanden kontrast på i mønsteret - eller mangel på samme. Det ser dog lidt bedre ud for hver omgang jeg strikker, så håbet er stadig lysegrønt! Jeg prøver lige at huske at lave et foto af denne lidt alternative udgave af "Dalmore"-vesten.
