Den GarnGales Blog

Her på det sidste har al mønsterstrik fået lov til at hvile sig. Til gengæld har den store hæklenål været i brug. Jeg fik nemlig pludselig lyst til at lave noget der blev færdigt i en fart, og så stod jeg desuden også og manglede nogle beholdere. Frem med hæklenål nr. 15 og noget pladegarn, og i løbet af nærmest ingen tid fik jeg produceret ikke mindre end otte skåle/kurve i diverse størrelser som fik en tur i vaskemaskinen. Her ses to af de blå kurve:

Je har også været i gang med at spinde prøver til en workshop jeg skal holde om en måneds tid. Det skal handle om spinding af effektgarner, og jeg skal da lige have lidt med at vise frem.

Bouclé-garn er rigtig sjovt at spinde (men en smule vanskeligt at håndtere) - det er garnet til venstre. Der er brugt alpaca til "krøllerne" og en tynd kamgarn som kernetråd og bindetråd. Det blå garn er merino, der er kabel-tvundet. Det giver et flettet udseende, som jeg synes er rigtig flot, især når man spinder med mange farver. Kabeltvundet garn (eller crepe-garn) er 4-trådet, idet det består af to 2-trådede garner, der er overtvundne, og som så bliver tvundet med hinanden. Meget enkelt, egentlig, og med en flot virkning.
Jeg mangler også at lave prøver på spiral-garn og på garner med forskellige "ting" spundet/tvundet ind, så det er med at komme i gang!

..kommer disse vidunderlige håndtene!

Den ene er en Bosworth Midi Tulipwood. Den vejer 35 gram og spinder helt fantastisk. Den anden er lavet i maple og paduak og vejer sølle 22 g. Den er til det helt fine - silke og angora, måske.. Tusind tak, søde dig der har været på indkøb for mig. Og nu skal der altså spindes lidt blåt spelsau-uld på Bosworth'en, så der er desværre ikke tid til mere hakken i tastaturet!

Det var med lettere rystende hånd at jeg gik i krig med at klippe det første ærmegab op på "Lyngdal". Det er ikke første gang jeg bruger denne metode, men det er første gang at jeg klipper helt uden af have syet en eller flere sting-rækker først for at forhindre optrævling. Men de kloge bøger om fair-isle strikningen fortæller at det slet ikke er nødvendigt at sy før opklipningen når man strikker med shetlandsuld, da garnet er af sådan en beskaffenhed at maskerne er rimelig stabile - bare sådan..
De kloge bøger jeg mest tyr til for tiden er: Alice Starmore's Book Of Fair Isle Knitting og Ann Feitelsons The Art Of Fair Isle Knitting. Disse titler kan varmt anbefales hvis man interesserer sig for denne form for strik. Hvilken rigdom af mønstre, farver, tekniske detaljer.. Det er min bedste godnatlæsning!
Nå. Men jeg klippede ærmegabet op og strikkede ærmemasker op rundt i hullet, helt uden problemer. Og det holder stik: maskerne trævlede ikke op, kun den yderste blev lidt flossede i kanterne. Og det første ærme er således undervejs!

Vidunderlig korte omgange.. :-)

Det sidste først:
Jeg har meldt mig som deltager i dette efterårs UFO-KAL (Un-Finished Objects Knit-ALong) som Britta har været så betænksom at starte op. Hun må ha' vidst at jeg (og åbenbart andre også) ligger inde med indtil flere halv-fuldendte håndarbejdsværker, der konstant gnaver i den dårlige samvittighed.. Tak Britta! Jeg har meldt min absolut aller-ældste UFO til: En halvfærdig Kaffe Fassett-sweater i et mønster der hedder "Tyrkisk Gitterværk". Den er ca. 10 år gammel, og den ser sådan her ud:

D.v.s. sådan så den ud for et par dage siden. Det er nemlig allerede lykkedes mig at strikke ca. 20 pinde på dette ældgamle projekt. Faktisk er det et meget morsomt strikketøj - det er længe siden jeg har strikket noget i gobelin-teknikken. Lettere kaotisk med alle de forskellige farver på samme tid, men da der arbejdes med afmålte garnlængder går det sjældent alvorligt i kludder!
- Og så er der sket fremskridt på "Lyngdal" også:

Jeg er nået op til halsrundingens begyndelse. Her har jeg sat de 35 midterste masker på en holder og slået ekstra opklipningsmasker op, ligesom ved ærmegabene. Det er måske ikke så nemt at se, men der er ti ekstra masker til opklipning. Så nu kan det kun gå stærkt, idet omgangene jo bare bliver mindre og mindre herfra.
Plantefarvet garn:

Disse 4 bundter BFL-uldgarn er alle farvet med birkeblade, indsamlet en dejlig forsommerdag og siden tørret til senere brug. Længst til højre ses et tin-bejdset bundt fra første farvebad. Garnet ved siden af det er også tinbejdset, men fra 2. farvebad. Så kommer et alunbejdset bundt der var med i 1. bad, og længst til venstre et alunbejdset bundt fra 3. farvning.
Den sidste farvning gav ikke særlig meget kulør, men alligevel var der nok farve i suppen til at det kunne give en god beige.
Efterhånden har jeg fået farvet en hel del beige og gullige garner, så der er snart basis for en omgang indigo-farvning, hvor man udover at farve blåt også kan overfarve de mange (ikke så interessante) gullige garner - så får man nogle flotte grønne farver!
FreeForm-kursus:
I går holdt jeg mit første FreeForm-kursus i GarnGalleriet.
Kursisterne gik til sagen med krum hals og godt humør, og strikkepinde og hæklenåle glødede.. Jeg fik lov til at tage et lille billede til bloggen:

Alle var meget dygtige og kreative. Se blot de alle smukke fragmenter der blev fremstillet:

Jeg er meget imponeret af mine dygtige kursister og glæder mig til at terpe videre med dem på næste mandag! :-)

Som overskriften antyder er det disse to, i øvrigt vidt forskellige, teknikker jeg beskæftiger mig mest med lige nu.
De næste 2 mandage afholder jeg jo et lille kursus i FreeForm Strik og Hækling i butikken, og det glæder jeg mig rigtig meget til! Jeg har været i gang med at producere et lille "undervisningshæfte" til mine kursister, og så arbejder jeg jo på noget at vise frem, nemlig flere fragmenter til min kommende vest. Vesten som sådan når jo ikke at blive færdig til på mandag, desværre.. Her er nogle af stumperne (fragmentet øverst til venstre hører ikke med til dette her projekt):

Det bliver meget interessant at se hvilke freeform-kunstværker min kursister vil frembringe i løbet af de 2 kursusaftener! Spændende..
Ellers er det Fair Isle-teknikken, der har min opmærksomhed lige for tiden. Igangværende FI-projekter (der er fire, og flere på tegnebrædtet..) skrider stille og roligt fremad, og på "Katherine of Aragon" og på min egen kreation, som jeg kalder "Lyngdal", er jeg nået over ærmegabs-begyndelsen - hurra! Det er ligesom en slags milepæl, man er ved at være halvvejs.. Her ses således det nederste af sweateren "Lyngdal":

Efterhånden som arbejdet skrider frem bliver jeg mere og mere tilfreds med mønsteret og farverne. Det er jo lidt af et sats bare sådan at tegne sit mønster, vælge farver og så gå i gang med en stor sweater, uden så meget som en lille bitte strikkeprøve.. Spænding i strikke-tilværelsen skal der jo åbenbart til, men det ser da rimeligt ud - eller hvad synes publikum??

Sjalet med stjernemønster er jeg ikke nået længere med siden sidst, men med "Dalmore" er jeg næsten nået til ærmegabsstarten. Yes!