tirsdag, februar 06, 2007

Uld og garn i højfjelds-farver

I første omgang var jeg ikke 100% tilfreds med farverne i paletten "Glittertind", men efter lidt små-justeringer synes jeg at farvning nr. 2 er som den skal være. Her hænger Glittertind-ulden til tørre, snart klar til at bundtes i fine 200 grams "uldhjul" og sættes på hylden til salg i butikken.

Den første farvning besluttede jeg at bruge til mit nyeste projekt, en vest i entrelac-teknik:

Billedet viser blot den spæde begyndelse, men måske kan man på skitsen ane at det ikke handler om helt almindelig entrelac-strikning. Ternene er nemlig i 3 forskellige størrelser, et forhold der betyder at man skal være temmelig sikker på hvor man er henne i diagrammet for ikke at gå helt vild i entrelac-labyrinten.. Det er lidt af en udfordring, og sådan noget elsker jeg jo!
Jeg har spundet tre forskellige garner af den farvede uld, og disse tre garner skifter så for hver række. Garnet er rimelig tykt (jeg strikker på pind nr. 5), og navaho-tvundet for at holde farverne rimelig adskilte. Hvordan farverne kommer til at tage sig ud med den organisering og med de forskellige størrelser på ternene, det kan (foreløbig) kun Gudinden vide.. Sjovt strikketøj, det er det i hvert fald.

Comments:
Som altid et spændende projekt du er gået igang med, Birthe. Husk lige at have det i butikken på lørdag til den store invasion, så det kan beundres tæt på ;-)
Vi ses
Kh Hanne V
 
Hold da op, det ser godt ud - Det får vi da at se live på lørdag ikke?? PLEEEEEAAAASE :-)

Kh
Dorthe
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?