lørdag, maj 26, 2007

Alpaca-projekter til de små og en lille-bitte ting til mor..

Jeg har jo fået nyt og lækkert Alpaca-garn hjem fra Norge, fra "Du Store Alpakka" target=_blank. Og det *er* virkelig guf! Først blev det så til en bestillings-poncho fra min datter (det gik jo virkelig ikke an at hun næsten var den eneste i klassen uden hæklet poncho, og når nu hendes mor har en hel garnbutik..) i friske pang-farver:

Ponchoen er hæklet med dobbelt "Tynn Alpakka" på nål nr. 5, så det var et hurtigt projekt, og pigen er heldigvis meget glad for den.
Så har jeg også strikket en baby-bluse i Tynn alpakka. Den skal hænge i butikken - jeg har jo ikke selv sådan nogen små størrelser længere.. Også den var hurtig at lave. Modellen er meget enkel, ud i et stykke, og meget nem at variere i størrelse. Er den ikke bare sød?

- Alpaca rules!
Til sidst vil jeg lige vise en meget lille sag..

Jeg fandt modellen i forrige nummer af Interweave Knits, og tænkte at sådan en G-streng ville være en perfekt "strikkeprøve" til mit (forholdsvis) nye garn "Cathay" fra Debbie Bliss. Garnet er bomuld, silke og viscose og passer til pind 3½ - 4. Skønt at strikke af! Den lille trusse tog blot et halvt nøgle garn, så mon ikke jeg skulle ta' og strikke mig et par mere til at skifte med?? Nå, pjat. Faktisk har jeg ikke engang prøvet den på - den ser temmelig lille ud!
På rokken snurrer for tiden en blanding af hjemmefarvet merino og ditto angora-uld (fra vores egne søde Blackie). Jeg har kartet fibrene sammen på min kartemaskine, der for nylig fik nye beslag på, af den fin-tandede slags. Det har jeg ønsket længe, især fordi jeg jo efterhånden har en frygtelig massse angorauld, og jeg synes altså bedst om at spinde angora når den er blandet med uld.. Billeder følger senere!

Comments:
Der er nu nogle dejlig ting du strikker, og sjovt med trussen..
 
Det er ikke denne gang der skal skrives " vi vil se dem på" vel??? Mon ikke et par stykker af de kommende kunder vil sende dig og din bagdel et par mistænksomme blikke:)Det kunne jo også være at nogle mænd vil tilskynde deres koner til at komme oftere.

kh hanne
 
;-) Jeg bliver mindet om reklamen for Søndag (tror jeg nok), hvor der er en kvinde der sidder og strikker noget guldfarvet trekantet... ;-) Det er da en sjov ting.

Jeg synes også at både ponchoen og den lille babytrøje er rigtig skønne.

Kh Karen S
 
Oh la la sexet lille sag du har begået. Både babytrøjen og ponchoen er også rigtig fine.
 
Hej Birthe.
Ja nu vil vi jo så se dem på til strik på havnen d.9...... Det skulle nok give reklame for butikken ;o)
Flotte ting du får lavet.
Hilsen Anette
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?