Den GarnGales Blog

Alt det dér plantefarvede garn.. Det skal jo bruges til noget, og det skal helst være noget fair-isle. Det er ligesom oplagt, med alle de forskellige nuancer, og max. 100 gram af hver. Heldigvis farver jeg næsten kun på en slags garn, nemlig et skønt blødt 2-trådet Blue Faced Leicester-garn med en løbelængde på ca. 270 meter pr. 100 meter, så det er jo bare at kombinere løs af alle de skønne plante- og svampefarver.
En form for strikkeprøve skulle der til for at finde en fornuftig strikkefasthed, så jeg strikkede en simpel hue med lidt forskellige fair-isle mønsterborter.

Nu er der så basis for at udregne en sweater i garnet, måske ikke lige i de mønstre og de farver, men noget der ligner, i hvert fald. Her har jeg brugt nogle af de indigofarvede garner sammen med et brunt krapfarvet garn og et par nuancer af cinnoberbladet slørhat.
Men før jeg kaster mig over en hel sweater i fair-isle bliver jeg altså nødt til at gøre noget andet færdigt.. Denne slipover men Alice Starmores mønster "Dalmore" har ligget stille i mange måneder. Jeg kan huske at jeg begyndte på det til sidste års Strik-Out på Ry havn, så det har over et år på bagen nu..

Jeg har rykket et godt stykke på Dalmore i løbet af den sidste uges tid, og nu er jeg faktisk færdig med selv mønsterstrikningen. På billedet er der netop klippet op i midten til V-halsen. Hvis der i øvrigt ikke kommer noget uforudset i vejen skulle den gerne være helt færdig i løbet af i morgen eller overmorgen.
Egentlig var denne min udgave af "Dalmore" tiltænkt ingeniøren i mit liv.

Jeg valgte mønsteret netop fordi det er så fint geometrisk at det burde kunne tiltale en polytekniker, men så kom jeg jo til at vælge nogle *alt* for heftige farver.. Grøn og lilla-grå - hvad tænkte jeg dog på?? Jeg tror faktisk slet ikke han vil bryde sig om den. Det ser faktisk også ud til at den bliver lidt for stor til ham, men selvfølgelig kan jeg jo lige valke den en lille smule mindre (hvis han ellers vil eje og ha' den!)
Garnerne jeg har brugt er Evilla Arty (den lyse-mørkegrønne) og Karen Noes Ombréuld (lilla-grå-koks) og udover at disse garner ikke er helt så lækre at strikke med i forhold til det "rigtige" garn, shetlandsuld, så er jeg heller ikke helt glad for den manglende kontrast i mønsteret, der hvor den lyse grå møder de grønne. Hvad synes I?
Jeg vil gerne lige til sidst vise det store sjal jeg klippede af væven for et par uger siden:

Det er vævet med en masse forskellige røde, pink og mørkerøde/rust-farvede garner i trenden, og med en tynd bordeauxfarvet lammeuld som islæt. Trenden er meget løst sat, 2 tråde pr. cm, og vævebredden var ca. 90 cm. Den færdige bredde er nogen-og-halvfjerds cm, og sjalet er næsten 2 meter langt. Det falder flot og indbyder rigtig til at putte sig i..!
På væven er der nu en lignende multi-garns trend, i beige farver denne gang, og lidt tættere sat, med 3 tråde pr. cm. Jeg satte op til 2 sjaler, og det første er vævet med en tynd brun kidmohair som islæt. Nr. 2 væver jeg med håndspundet alpaca. Det kommer der jo nok til at gå lidt tid med, eftersom jeg ikke har spundet alt garnet endnu..