fredag, juni 15, 2007

Fotos af de vævede tørklæder

Værs'go!

Trenden til tørklæderne er kamgarn 36/2, og de er sat med 10 tråde pr. cm. De sorte striber er kamgarn lagt dobbelt og adskilt af 2 tomme rør. Det giver en fin markeret stribevirkning.
Jeg har som sagt selv spundet den fine merino-tråd til det lange tørklædes islæt. Nu hvor det er færdigt er det endnu mere vidunderligt blødt end før. Jeg er glad for resultatet (selvom det er 10 cm for langt efter min smag..).
Til det korte tørklæde har jeg brugt en multifarvet kamgarn 20/2 som islæt. Den er næsten for grov, synes jeg, men farverne i garnet passede fint, og det er også blevet blødt og godt efter vask. Det er et rigtigt herre-halstørklæde, der lige kan nå rundt om halsen og puttes godt ind under kraven.. Her kommer endnu et billede, lidt tættere på:

Snart kommer der flere fotos af vævede ting, kan jeg godt love. Jeg har nemlig rigtig fået blod på tanden og har i løbet af de sidste to dage vævet en stor, flot, rød stola med mange forskellige garnkvaliteter i trenden. Det hænger til tørre på terassen nu. Billeder kommer snarest! Og væven er allerede bommet med en ny stola-trend i mange garnkvaliteter, denne gang i lyse natur/beige/grønlige farver.
I morgen er det store indigo-farvedag sammen med Karin - det skal nok blive sjovt!

Comments:
NEJ, hvor er dine tørklæder smukke, Birthe. Man skal altså lige igang ved væven - så bliver man FULDKOMMEN bidt af det. Og der er jo også dejlig megen tid til at sidde og udtænke det næste projekt, imens skytten kastes igennem og tramperne trædes ned på skift. Især dét med dit håndindfarvede, håndspundne uld er jeg HELT syg med. Det er SÅ flot.
Jeg glæder mig til vi ses imorgen.
Knus Karin
 
Det er nogle meget smukke tørklæder!!! Det lyder også spændende at kunne kombinere håndspinden og væven, ikke at jeg ved hvordan det fungerer, men det lyder spændende ;-)
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?