Den GarnGales Blog

.. at blive færdig med noget:

( - bare lidt ærgerligt at den faktisk *er* for stor til ham, og at han egentlig slet ikke bryder sig om slipovers. Det fortalte han på en rigtig pæn måde. Men farverne og mønsteret synes han godt om!)
Men det her, kære venner, er næsten endnu federe:

.. at begynde på noget helt nyt! Ah, hvilken herlig fornemmelse! At vælge garn (det blev til Scalloway lammeuld i stedet for det plantefarvede denne gang), bestemme strikkefasthed, tegne et flot fair-isle mønster, vælge farverne, 6 mørke brunlig/grønlige og 5 klare turkise/blå/violette. Regne maskeantal ud. Lede efter en ledig 2½'er rundpind til ribben. Og så i gang! Så er man i strikke-paradis.

Alt det dér plantefarvede garn.. Det skal jo bruges til noget, og det skal helst være noget fair-isle. Det er ligesom oplagt, med alle de forskellige nuancer, og max. 100 gram af hver. Heldigvis farver jeg næsten kun på en slags garn, nemlig et skønt blødt 2-trådet Blue Faced Leicester-garn med en løbelængde på ca. 270 meter pr. 100 meter, så det er jo bare at kombinere løs af alle de skønne plante- og svampefarver.
En form for strikkeprøve skulle der til for at finde en fornuftig strikkefasthed, så jeg strikkede en simpel hue med lidt forskellige fair-isle mønsterborter.

Nu er der så basis for at udregne en sweater i garnet, måske ikke lige i de mønstre og de farver, men noget der ligner, i hvert fald. Her har jeg brugt nogle af de indigofarvede garner sammen med et brunt krapfarvet garn og et par nuancer af cinnoberbladet slørhat.
Men før jeg kaster mig over en hel sweater i fair-isle bliver jeg altså nødt til at gøre noget andet færdigt.. Denne slipover men Alice Starmores mønster "Dalmore" har ligget stille i mange måneder. Jeg kan huske at jeg begyndte på det til sidste års Strik-Out på Ry havn, så det har over et år på bagen nu..

Jeg har rykket et godt stykke på Dalmore i løbet af den sidste uges tid, og nu er jeg faktisk færdig med selv mønsterstrikningen. På billedet er der netop klippet op i midten til V-halsen. Hvis der i øvrigt ikke kommer noget uforudset i vejen skulle den gerne være helt færdig i løbet af i morgen eller overmorgen.
Egentlig var denne min udgave af "Dalmore" tiltænkt ingeniøren i mit liv.

Jeg valgte mønsteret netop fordi det er så fint geometrisk at det burde kunne tiltale en polytekniker, men så kom jeg jo til at vælge nogle *alt* for heftige farver.. Grøn og lilla-grå - hvad tænkte jeg dog på?? Jeg tror faktisk slet ikke han vil bryde sig om den. Det ser faktisk også ud til at den bliver lidt for stor til ham, men selvfølgelig kan jeg jo lige valke den en lille smule mindre (hvis han ellers vil eje og ha' den!)
Garnerne jeg har brugt er Evilla Arty (den lyse-mørkegrønne) og Karen Noes Ombréuld (lilla-grå-koks) og udover at disse garner ikke er helt så lækre at strikke med i forhold til det "rigtige" garn, shetlandsuld, så er jeg heller ikke helt glad for den manglende kontrast i mønsteret, der hvor den lyse grå møder de grønne. Hvad synes I?
Jeg vil gerne lige til sidst vise det store sjal jeg klippede af væven for et par uger siden:

Det er vævet med en masse forskellige røde, pink og mørkerøde/rust-farvede garner i trenden, og med en tynd bordeauxfarvet lammeuld som islæt. Trenden er meget løst sat, 2 tråde pr. cm, og vævebredden var ca. 90 cm. Den færdige bredde er nogen-og-halvfjerds cm, og sjalet er næsten 2 meter langt. Det falder flot og indbyder rigtig til at putte sig i..!
På væven er der nu en lignende multi-garns trend, i beige farver denne gang, og lidt tættere sat, med 3 tråde pr. cm. Jeg satte op til 2 sjaler, og det første er vævet med en tynd brun kidmohair som islæt. Nr. 2 væver jeg med håndspundet alpaca. Det kommer der jo nok til at gå lidt tid med, eftersom jeg ikke har spundet alt garnet endnu..

Vejret i søndags var ikke just det allerbedste til at holde historisk marked. Der var ikke vind nok til at møllen kunne køre, og der var for meget regn til at man kunne sidde rigtig udendørs - heldigvis havde vi tag over hovedet i boderne.

- Her sidder jeg så og spinder spelsau-lammeuld. Skøn uld, men jeg er nu ikke alt for vild med alt det dér håndkartning. Det hørte sig dog til på historisk marked, det gik i hvert fald ikke rigtig an at bruge tromle-kartemaskeinen..
Jeg havde et udvalg af mine plante- og svampefarvede garner med, også de stadig ret så fugtige indigo-farvede bundter fra dagen i forvejen.

Det er altid imponerende og overraskende hvor fint alle disse naturens farver passer med hinanden. Behagelige farvetoner. En ren fryd for øjet!
Jeg er i gang med nogle prøver i fair-isle mønstre med det plantefarvede. Nu skal det sørme bruges til noget! billeder af det senere..

Karin og jeg har lært en masse i dag. Vi har farvet en masse blåt og en del grønt. Og vi har haft det sjovt, snakket og spist god mad. Det sidste er også vigtigt!
Det første Karin og jeg blev enige om var, at siden alle de indigo-opskrifter vi kunne finde i vores talrige bøger om plantefarvning er forskellige, ja så måtte det vel være i sin orden at slumpe det lidt..
Vi havde selvfølgelig skaffet alle de nødvendige ingredienser og kemikalier, garn i bunkevis var bundtet, løst ombundet og gjort vådt, og diverse baljer, skåle og gryder var parat.
Men I vil vel se nogle billeder?
Vi startede ud med at blande en stamkype. Den består af indigopulver udrørt i sprit, tilsat natronlud og natriumdithionit. Virkelig heavy stuff, og det lugtede heller ikke for godt. Efter en times tid i vandbad var stamkypen klar til at blive hældt op i farvegrydens varme vand.

Mere natriumdithionit og et skvæt 3-dobbelt salmiakspiritus fuldender cocktailen, og så var vi klar til at farve garn!

I gryden er det hele gulgrønt, men når det løftes ud af farvebadet 10 minutter efter skifter farven på nærmest magisk vis til blå.

Garnerne kan dyppes flere gange, hvis en mørkere farve ønskes. Vi farvede både helt lyseblå og dybere blå farver. De grønne farver fremkommer ved at overfarve gult garn.

Karin tjekker lige om ombindingerne er for stramme. Det er de vist..
Vi farvede også en grydefuld med de orangerødt-farvende vidundersvampe Cinnoberbladet Slørhat. Flotte dybe farver i det første bad, og fine lyse laks- og ferskenfarver i det andet bad. Farvene i gryden snyder lidt, vent bare til hele herligheden er tør i morgen engang, så skal I bare se!

Det sidste snapshot af min del af indigo-farveorgiet, i det svindende aftenlys på terassen:

8 våde bundter smukt indigofarvet uldgarn. Hvad kan det dog ikke blive til af lækre fair-isle mønstrede sweaters, vanter og huer.. Eller vævede stolaer, måske?
- Nu er jeg godt træt. I morgen venter en dag på det årlige lokale Møllemarked, hvor jeg skal underholde som uldspinde-kone med rok og håndten. Mine smukke plantefarvede garner skal med. Hele byen skal da se dem, og undres såre.. :-)

Værs'go!

Trenden til tørklæderne er kamgarn 36/2, og de er sat med 10 tråde pr. cm. De sorte striber er kamgarn lagt dobbelt og adskilt af 2 tomme rør. Det giver en fin markeret stribevirkning.
Jeg har som sagt selv spundet den fine merino-tråd til det lange tørklædes islæt. Nu hvor det er færdigt er det endnu mere vidunderligt blødt end før. Jeg er glad for resultatet (selvom det er 10 cm for langt efter min smag..).
Til det korte tørklæde har jeg brugt en multifarvet kamgarn 20/2 som islæt. Den er næsten for grov, synes jeg, men farverne i garnet passede fint, og det er også blevet blødt og godt efter vask. Det er et rigtigt herre-halstørklæde, der lige kan nå rundt om halsen og puttes godt ind under kraven.. Her kommer endnu et billede, lidt tættere på:

Snart kommer der flere fotos af vævede ting, kan jeg godt love. Jeg har nemlig rigtig fået blod på tanden og har i løbet af de sidste to dage vævet en stor, flot, rød stola med mange forskellige garnkvaliteter i trenden. Det hænger til tørre på terassen nu. Billeder kommer snarest! Og væven er allerede bommet med en ny stola-trend i mange garnkvaliteter, denne gang i lyse natur/beige/grønlige farver.
I morgen er det store indigo-farvedag sammen med Karin - det skal nok blive sjovt!

Det blev til et laaangt og et lidt for kort tørklæde.. Det korte blev kun 1 meter, så slap trenden op. Jeg må have målt en anelse forkert på det første - det er til gengæld blevet næsten 2 meter..
Billeder kommer senere, da kameraet naturligvis valgte at løbe tør for batteri netop som jeg havde draperet de to tørklæder rigtig fint ude på græsplænen, og lige om lidt skal jeg ud af døren, så der er ikke rigtig tid til at vente på opladningen nu.
Jeg er meget glad for især det første tørklæde. Islætten til det har jeg spundet på min skønne håndten "Spindlewood", og det består af meget fin og blød håndfarvet 1-trådet merino.
Et nyt projekt er allerede i gang (og snart færdigt!) på væven. Et bredt sjal denne gang, i forskellige garnkvaliteter i røde nuancer.

Efter 2 brandvarme og solrige sommerdage (og 3 nætter) så mine glas i varmekassen sådan her ud:

Det orangerøde glas indeholder den vidunderlige farvesvamp Cinnoberbladet Slørhat, som jeg stadig har en del tilbage af efter sidste efterårs gode høst. Suppen i det gule glas er vau, eller reseda, som jeg også har meget mere af i tørret tilstand til senere brug.
Jeg besluttede at afslutte farvningen her morgenen efter 2 dages super-sommer. Flottere solskinsvejr får vi vel næppe her til lands, og temperaturen nede i kassen (udenfor glassene) nåede da også op på 75 grader begge eftermiddage, ifølge stegetermometeret. Om det så har simret inde i glassene, det ved jeg ikke, men det må i hvert fald have været tæt på..
Efter skylning og afrystning af diverse plante- og svampedele bliver resultatet således:

Farvningen er naturligvis meget ujævn, da vandmængden var meget lille og plantedele og garn lå ujævnt fordelt imellem hinanden. Selvom jeg lige vendte glassene et par gange i løbet af de to dage er farvningen alligevel blevet meget "flammet", men det var også forventet. Vau-garnet (det lysegule) bliver nok udsat for en omgang overfarvning med indigo her i weekenden, når Karin kommer og leger med mig! Der er jo efterhånden en hel del lettere kedelige gullig/beige/grålige garner på plantefarve-reolen, så de bliver lige dyppet engang i indigo-badet. Det glæder jeg mig meget til at prøve, og jeg skal nok huske at tage nogle billeder undervejs.
Nå, men jeg har sat gang i en ny omgang solfarvning. Også 2 glas denne gang, og alunbejdset garn. I det ene glas er der krap, som skal give en rød eller rødbrun farve, og i det andet glas er en art koralsvamp (Ramaria sp.) som jeg ikke aner noget som helst om, rent farvemæssigt.. Spændende. Og solen skinner :-)

Sommer, sol og søndag! Så bliver det bare næsten ikke bedre..
Jeg tilbringer helst sådan en varm dag på terassen, i skyggen, med min rok, hvis jeg da ikke lige kan komme til at ligge og svømme rundt i en kølig skovsø. I dag er det altså terassen, der er opholdsstedet, og på rokken spindes og tvindes stadigvæk rødt uld/angora/silke-garn. Det bliver rigtig lækkert garn!
Og så har jeg sat gang i et forsøg med at farve ved hjælp af solens varme. Det er jo ligesom nu, det skal gøres, vejrforholdene er i hvert fald perfekte!
I aftes lavede jeg min solfangerkasse. Jeg beklædte en papkasse med alufolie indvendig, og fandt et par syltetøjsglas frem. I det ene glas puttede jeg en håndfuld tørret vau (reseda), vand og et bundt alunbejdset uldgarn. I det andet kom jeg lidt tørret svamp: Cinnoberbladet Slørhat, vand på og alunbejdset uldgarn ned i suppen. Det ene glas beklædte jeg med en stump sort plastik (sort holder på varmen), men det andet glas satte jeg ned i kassen uden noget på. Klar plast-film blev spændt ud over kassen, og så var det bare at vente på morgensolen!

I skrivende stund (kl. kvart over to) er temperaturen nede i kassen over 70 grader, så det virker jo meget godt.. Jeg er spændt på om farvesupperne kommer helt op at simre/koge - det vil jo være perfekt!
Helt perfekt var i hvert fald dagen i går. Det var "World Wide Knit In Public-day" (eller også var det bare Strik-Out i Ry..) så vi samledes en glad flok strikkere på Havnen i Ry. Inde under træerne sad vi så og rå-hyggede og strikkede "skygge-strik" i ly for den skrappe sol.. Se bare hvor dejligt der var på havnen:

Tak til alle jer der havde lyst til at deltage - I gjorde denne lørdag eftermiddag helt perfekt!
I tirsdags mødtes vi i vores lokale spindekreds. vi mødes ca. en gang om måneden, og denne gang var vi i Sejs, hos Kirsten. Vejret var lige til en omgang terasse-rokkeri, og med udsigt over Julsø kunne det bare ikke være bedre.

Der blev kartet og spundet på livet løs! De fleste havde rokken med, men jeg plejer jo at spinde på håndtenen når jeg sådan er ude.. Det er så hyggeligt at gå og spinde på håndten - så enkelt, fredfyldt og frit!
nu holder spindekredsen sommerpause, men vi skal mødes igen i august.
Forleden havde jeg besøg af en kunde i butikken. Hun viste mig sin nye, umanerligt smukke Noro-jakke, som hun meget forståeligt er meget glad for og stolt af.

Er den ikke bare smuk? Jeg har lige glemt hvad modellen hedder, men den findes i Cornelia Hamiltons anden Noro-bog, og er strikket i Silk Garden og Cash Iroha. Det er ren luksus. Knop-mønsteret er en enkel vævestriks-teknik, men det er jo også ofte de enkle teknikker der er mest velegnede til sådan nogle markante og farverige garner. Jeg har selv stor lyst til at strikke denne jakke, men først skal der altså lige gøres to eller tre andre projekter færdige! Kender I det??

Alt det der skønne angorauld skal jo også bruges til noget, ikke bare stå i poser og - øh - isolere..
Forleden omtalte jeg et projek med uld og lidt silke i diverse rødlige nuancer, som jeg kartede sammen. Angorauld fra Bruno skulle tilsættes, men jeg besluttede at prøvespindingen gav mig et for blegt garn. Så jeg farvede angoraen, og det hjalp!
Her ses de to fibre før sammenkartning:

Det er bats af uld/silke til venstre, og det (ikke helt gennemfarvede) rødlige angorauld i vaskeposen til højre. Blandingsforholdet er ca 65% uld/silke og 35% angora.
Bat'sene deler jeg i 2 dele som jeg ruller sammen på den korte led så der dannes "tøjer". Tøjerne spinder jeg så fra enden med det "lange træk", altså på ægte kartegarns-manér. Garnet bliver lidt ujævnt, både i tykkelse og struktur, men det er sådan det skal være! Her ses tøjerne, klar til spinding, samt lidt færdigt garn, noget stadig på spolen og et bundt haspet af.

- Hvad det skal blive til?? Tjah.. Det vil tiden vise. Jeg regner med at ende op med knap 500 gram garn, så planen er foreløbig at strikke en tyk, vamset rød angorasweater!

Jeg har tegnet en skitse og skrevet en slags opskrift. Jette A har tydet mine kragetæer, strikket, foreslået rettelser og forbedringer, og forleden afleverede hun så resultatet:

Jeg synes det er blevet en rigtig sød bluse. Der er brugt ca. 200 gram Noro Flower Bed og den er strikket i paneler efter bedste domino-tradition. De forholdsvis smalle paneler bryder farveskiftene i garnet fint op. Der er brugt pind nr. 3 og blusen er let, sommerlig og rigtig behagelig at have på. Opskriften er renskrevet og klar!
- Og som tiden dog går! Der er allerede gået 3 måneder siden kaninerne sidst var under saksen, så i dag greb jeg fat i Blackie og befriede hende for 150 gram uld i fin spindekvalitet samt 66 gram "filte-kvalitet". Sådan en gang klipning tager lang tid, og det er bestemt ikke sjovt for den uskyldige kanin. Men bagefter kan man se at dyrene virkelig nyder at være fri for den enorme pels. Nyklippede kaniner er fuld af spjæt og springer rundt som forårskåde lam.. Det er dejligt at se.
I morgen er det så Blackies brune kollega, Bruno, der har en tid hos frisøren. Hun trænger. Se selv forskellen på den nyklippede og den klippeklare kanin:

Bruno plejer at give en smule mere uld end Blackie, og lidt mindre filtekvalitet. Hun er virkelig en god uld-producent!
Nu tilbage til strikkeprøverne (på en ny model..)