Den GarnGales Blog

Jeg tror nu efterhånden på at jeg har fået spundet garn nok til at færdiggøre min daters angora/uld/silke-cardigan, med den planlagte krave og det hele. For at være på den rimelig sikre side strikker jeg begge ærmerne samtidig..

Ikke fordi jeg tror det længere, men *hvis* det nu skulle knibe med garnet kunne jeg jo altid strikke det yderste af ærmerne og kraven i noget andet garn.
- Jeg savner ungerne.. De er på ferie hos deres Bedste og vil bestemt ikke hjem før tiden!! >dybt suk<
Men! Nu mens der er ro i huset og granskoven bugner af Sortfiltet Netbladhat benytter jeg lejligheden til at fortsætte mine kemiske eksperimenter. Forleden puttede jeg så (som foreslået - tak til alle for input og gode idéer!) noget natriumdithionit ned i mit syre-farvebad inden jeg nedsænkede det tinbejdsede garn i det. Det lugtede rigtig fælt.. Den sød-vamle lugt af svampeafkoget og den skrappe eddikelugt fra syren er hvad det er, men dét der natriumdithionit - det stinker vildt ubehageligt!
Jeg var hele tiden lidt nervøs for dette her - hvad ville der ske når jeg blandende dette ildelugtende kemikalie i sådan et rimelig stærkt syre-farvebad? Ville det hele mon syde og boble og til sidst eksplodere?? Det gjorde det heldigvis ikke. Der skete i stedet det, at badet skiftede farve fra kirsebærrødt til æggegult. Under opvarmningen skiftede farven så gradvist fra gult til ferskenfarvet for så til sidst at være flot rødt. Wau, tænkte jeg, da timen var gået og garnet så flot rødt ud. Sådan skal det være, det virker! Men da det var kølet af og skulle skylles så det bare sådan her ud:

- Her ligger garnet i skyllebadet, og resultatet er akkurat lige så grå-skjoldet som tidligere farvninger. Øv. Øv-øv og tre gange ØV! Men jeg giver ikke så let op..
Jeg har været i skoven igen i dag, og kurven er fyldt til randen med de famøse svampe. Jeg har en ny plan, noget andet der skal forsøges.. Vidnesbyrd følger om et par dage!
Nu til noget helt andet:
Vores lille nye satin/angorakanin Kiara blev klippet for allerførste gang her i søndags. Det blev ikke til meget mere end et par håndfulde uld, ca. 20 gram klippede jeg af hende og heraf sorterede jeg 12 gram fra som jeg så spandt. Uha, det var kort, glat og levende.. Men vidunderlig blødt, og så denne lidt sjove farvekombination:

Mørk musegrå eller blågrå og gylden/brunlige spidser. Hvilket nok ikke fremgår særlig tydeligt at billedet, desværre. Flot mørk i farven er det i hvert fald. Jeg håber ikke hun bliver særlig meget lysere med alderen.
Jeg vil tvinde angoratråden sammen med en tråd gylden tussahsilke, som jeg er i gang med at spinde nu, og en tråd beigefarvet blue faced leicester-uld. Så kan der måske blive nok garn til et par pulsvarmere eller et pandebånd..
Nu tilbage til ærme-synkronstrikningen!

Dette er Kiara, en knap 2 måneder gammel satin/angora-unge.

Hun kommer oppe fra Kathes kaningård, og flyttede ind hos os i går. Er hun ikke bare voldsomt nuttet?
Hun er helt tam og slet ikke nervøs overfor os mennesker. Vores "gamle" kanin, Blackie, har vrisset lidt af den nytilkomne, og sat hende på plads, men det ser ud som om de er ved at vænne sig til hinanden allerede nu. De spiser fint siddende side om side, det må være gode tegn!
Kiara har en vildt interessant pelsfarve. Selvfølgelig kan den godt ændre sig når hun vokser til, men lige nu er det en sjov blanding af vildtfarvede og blågrå farvebånd i pelsen.

Hun skal klippes for første gang her i weekenden. Babyulden har ikke nogen værdi som spindefiber, men det kan vel bruges til noget sjov filt.. De fine farver skal i hvert fald ikke bare bruges til ingenting!
Svampefarvning:
Forleden farvede jeg en grydefuld tinbejdset garn med svampen Sortfiltet Netbladhat. Belært af sidste års prøvefarvninger lavede jeg et surt bad, pH 3. Det skulle nemlig bedst kunne fastholde de rødlilla-agtige farver, og det holder da også stik. Dog bliver garnet voldsomt flammet/skjoldet, med sortgrå, nærmest blågrå partier.

Jeg har en lille teori om at det kan skyldes iltning, at garnet bliver gråt. Så på en eller anden måde skal jeg finde ud af at farve garnet uden at der kommer ilt til garnet. Hm.. det bliver svært for en ikke-kemiker som mig. Nogen forslag til fremgangsmåde?
Lidt status på (et par af) strikketøjerne:
Min mands sweater, som jeg kalder "Slåensø", vokser langsomt. Men nu har jeg næsten strikket mønsterrapporten igennem 1 gang - det er en slags milepæl!

Bliver det smukt eller bliver det smukt? ;-) Jeg er i hvert fald selv meget tilfreds med farverne, kontrasten og i det hele taget - det hele!
For en uges tid siden fortalte mit håndspundne røde angora/uld/silke-garn mig pludselig at det gerne ville strikkes til en pige-cardigan med rib og snoninger, lynlås og krave! Jamen, okay da, så måtte jeg jo i gang. Her ses de 2 forstykker og starten på bagstykket. Fotoet er blevet ret dårligt, desværre. Snoningerne er næsten ikke til at se, men tro mig, de er der.

Jeg håber virkelig mine knap 400 gram garn slår til. Nu hvor Bruno (kaninen der har doneret angoraulden) ikke længere er hos os, vil det blive mere end vanskeligt at spinde noget tilsvarende. Jeg skynder mig at strikke og krydser fingre ind imellem..

Prøv lige at se disse to skønheder her, venligst sendt fra USA af Strikkeforskeren:

Tenen til venstre hedder Katherine of Aragon. (Hmm.. Det er som om det navn på en måde minder mig om noget.. et eller andet blødt der ligger og hensmægter i en pose bag sofaen.. Faktisk er jeg i gang med at strikke det sidste ærme, så skulle jeg ikke bare lige tage mig lidt sammen?)
Tenen er let og smuk og den spinder fint. Den virker som en ten god til fine, luftige garner. Jeg prøvespinder den med noget Blue faced Leicester-uld, som tilfældigvis lå øverst i bunken..
Den lille gule ten til højre hedder McKenna Lee. Allerede nu er den udnævnt til en af mine favorit-tene. Jeg prøverspinder den med angorauld fra vores forsvunden Bruno, og den er bare perfekt til opgaven. Træets gule farve er også meget smukt, det er Osage Orange.
Butikkens hjemmeside mangler hårdt en opdatering, bl.a. med alt om Kromski spinderokkene. :-)

Hurra, jeg er blevet Kromski-forhandler i DK!
For dem der ikke ved det kan jeg oplyse at Kromski-familien i Polen fremstiller en række virkelig gode og flotte spinderokke, alt i spindetilbehør samt desuden mindre væve med tilbehør.
Jeg vender meget snart tilbage med meget mere info - lige nu skal jeg lige regne lidt på det hele og så beslutte mig for hvad den første ordre skal bestå af.. :-)

Vi har været på Læsø, den skønne lille klat i Kattegat.. På trods af halvdårligt vejr har det været en skøn ferie, med masser af natur- og kulturoplevelser. Jeg har lavet en lille collage, der forhåbentlig indfanger lidt af stemningen:

Jeg fik også lidt tid til at lave håndarbejde (ellers havde det heller ikke været nogen god ferie!). Jeg blev færdig med "Det Midtjyske Måneskinstørklæde", strikket af håndspundet uld/angora. Det er blevet rigtig blødt og lækkert, og så langt som garnet rakte til..

Jeg havde også en af mine smukke amerikanske tene med, Golding Maxi'en. På den spandt jeg en meget meget smuk uld-silke blanding købt hos Kartehuset da jeg var til messe i Vissenbjerg tidligere på året. Jeg håber hun har mere af den farve, for jeg købte desværre kun 50 gram.. Mit trejde ferie-håndarbejde har jeg ikke billeder af endnu, men jeg kan da afsløre at det er noget entrelac-strik i Noro Flower Bed.
Det bliver sommervarmt i morgen, har jeg hørt, så derfor har jeg sat gang i "solvarmeanlæget" til et par prøvefarvninger. I det ene glas har jeg ørnebregne og tinbejdset garn. I det andet har jeg gråbynke og ligeledes garn bejdset med tinsalt. Om et par dage, måske en hel uge, vil jeg kunne rapportere hvilke farver disse planter giver - de er begge nye for mig, men jeg forventer en gullig farve fra ørnebregnen og en grå-grønlig farve fra gråbynken.

Så er det blevet til den første halve mønsterrapport på den erstatnings fair isle jeg strikker til min mand.

Jeg synes det tegner ret godt. Det mørke mønster syner fint og tydeligt mod den klare blålige baggrund - det er altså lykkedes noget bedre denne gang, det med kontrasten!
Mønsteret er ret nemt at strikke, selvom det ser forfærdelig indviklet ud.. Rapporten er på 22 masker i bredden, og symmetrisk omkring midten, så en tal-remse danner sig hurtigt i hovedet under strikningen - det er ren meditation når det kører! Mønsteret er så tæt, at der sjældent er mere end 5 masker i samme farve i træk, så der er ingen grund til at væve medløbergarnet ind hele tiden. Det sparer tid og føles rigtig dejligt nemt!
I højden er min rapport på 66 masker/omgange, så der går et stykke tid endnu inden mønsteret i sin helhed kan bedømmes. Men jeg tror det bliver godt!
Den skotske lammeuld, Scalloway, er skøn at strikke med. I forhold til Evilla og Ombré-ulden, som jeg brugte til Dalmore-slipoveren og som var lidt stift at arbejde med, glider dette garn bare let og nydeligt gennem fingrene, uden at hægte sig fast i hinanden eller i det hele taget "gøre knuder". Scalloway har en løbelængde på 280 meter pr. 50 gram og findes i mange flotte melerede tweedfarver, som jeg forhandler i GarnGalleriet.

Etiketter: Fair isle

Det sidste først:

Jeg plukkede en posefuld lyng forleden, og farvede disse tre alunbejdsede bundter garn med det. Det til højre er blot farvet i suppen i en time, hvilket giver en rimelig okay klar gul farve. De 2 andre bundter er desuden efterbehandlet med jern, hvilket på det oprindeligt hvide garn til venstre giver en grøngul farve. Det oprindeligt grå bundt (i midten) er blevet flot olivengrøn.
Mere garn:

Jeg er netop blevet færdig med at spinde en portion (ca. 400 gram) garn som jeg har blandet af uld i mange røde nuancer, lidt silke, både rødt og hvidt samt ca. 150 gram angorauld fra vores (desværre nu bortløbne, snøft..) kanin Bruno.
Garnet skal omsættes til en vamset sweater eller cardigan, men jeg har endnu ikke lige set for mig hvordan den præcis skal være. Det er et rimelig fyldigt 2-trådet garn, til pind 4 - 5 stykker, så det skal måske kombineres med noget andet garn for at strække til en voksenmodel. Men en barne-ting, måske.. hmm, det skal lige overvejes..
Dette godt halvfærdige halstørklæde er også iblandet noget af vores angorauld:

Det er Blackie, der er uld-donor til dette garn. Hun forsvandt samtidig med Bruno en nat for et par uger siden, men hun blev så fanget af naboen et døgns tid senere. Bruno, derimod, har vi ikke set skyggen af, så hende ser vi nok desværre ikke igen :-(
Efter ferien skal vi have os en ny angorakanin. Blackie virker lidt trist til mode over at være alene, også selvom vi giver hende en masse opmærksomhed og lækre godbidder.