tirsdag, oktober 30, 2007
Tyndt garn
En spindegruppe, som jeg er med i, har udskrevet en sjov konkurrence om hvem der kan spinde det tyndeste garn. Sådan en udfordring kan jeg naturligvis ikke sidde overhørig, så jeg spandt fluks de krævede 10 gram fåreuld så tyndt jeg overhovedet kunne, på Kromski Polonaisens mindste trisse.
Jeg ville gerne vise garnet, men da konkurrencen ikke er afgjort endnu er det vist ikke så smart.. I stedet for vil jeg vise noget næsten lige så tyndt garn, spundet af kæmmet merino/alpaca-tops i farven "Japansk Kirsebær":

Der er ca. 13 - 14 gram, og 180 meter.
Uldens fine farver bliver temmelig blandet når man spinder det så tyndt, men kigger man nærmere på kan man sagtens se de sarte lyserøde, lavendel og grågrønne nuancer.

Jeg trod det kunne være et fabelagtigt garn til et traditionelt shetlandssjal eller lignende, eller også kunne det med fordel tvindes sammen med en tynd tråd angora af egen avl. Det kunne blive garn til en fin og luksuriøs bluse. Hillemænd, der er mange gode muligheder.. Først og fremmest vil jeg strikke en lace-prøve af det jeg allerede har spundet, og så må vi se.
I øvrigt er jeg i gang med at lave knapper af Cernit - de er klar til at blive slebet, pudset og poleret nu, så jeg må videre!

søndag, oktober 28, 2007
Sokker færdige, kanin klippet og nye fiber-farver i butikken
Her ser I en halvt klippet kanin:

Hun er kun 5 måneder gammel og det er blot anden gang hun er under saksen. Hun tog det rigtig pænt og fandt sig roligt i at blive befriet for den tykke pels. Hendes pels er rigtig spændende, synes jeg, grå med mørke og gyldne "bånd" længst inde.

Denne klipning gav 70 gram spindekvalitet. Ikke de store mængder, men hun er jo også så ung endnu. 8-måneders klipningen skulle gerne give godt over 100 gram.
Sokke-eksperimentet:
de 2 par sokker er færdige og holdbarheds-forsøget er hermed startet.. Jeg har i dag Opalerne på, og i morgen skal jeg så promenere i mine håndspundne.

De to par sokker skal i første omgang sammenlignes med hensyn til komfort og varme. Det kan jeg gøre fra gang til gang. Holdbarheden vurderer jeg på hvornår sokkerne begynder at vise tegn på slitage og hvornår der går hul (antal gange brugt). Lige nu kan jeg jo kun give en vurdering at opalerne: de er rigtig gode at have på, godt varme på sådan en halv-lun efterårsdag!
Jeg vil gerne vise to nye farvekombinationer i merinould/alpaca, som jeg har fået hjem til butikken forleden. Jeg kalder dem "Smaragd" (det er den grønne..) og "Admiral":

Der er også kommet disse to lækre fiberblandinger:

Denne her, ovenfor, er en fifty-fifty-blanding af babykameluld og silke. Ufattelig lækkert! Og denne er en flødekaramel-lignende blanding af brun alpaca og silke:

Se mere på GarnGalleriets hjemmeside, under fibre.

tirsdag, oktober 23, 2007
Sokke-eksperiment
Hjemmestrikkede sokker er bare det bedste, det kan der vist ikke herske nogen tvivl om. De er rent ud sagt vanedannende, jeg bruger i hvert fald ikke andet (undtaget når jeg er ude på løbetur - men måske ville et par håndstrikkede sokker i tynd uld også være gode til det formål??). Men hvad er så bedst, og hvad holder længst - sokker af købe-strømpegarn eller sokker af håndspundet garn? De fleste vil vel sige at de håndspundne alt for hurtigt bliver slidt, men er der nogen belæg for denne påstand?
- Måske er der mere at have sine udtalelser i når jeg har foretaget Det Store Sokke-eksperiment!
Sådan vil det foregå:
Jeg strikker to par sokker efter samme enkle grundmønster, begge par på pind nr. 3 mm. Det ene par af 6-trådet Opal strømpegarn (75% superwash uld og 25% nylon, 420 m / 150 gram). Det andet par strikker jeg af håndspundet garn. Det er 100% uld (texel/nogetandet-blandingsrace) og 3-trådet, navahotvundet. Garnet er spundet efter kamgarnsmetoden fra flicker-kartede totter i flotte multifarver - totalt uforudsigelige farver! Løbelængden er ca. det samme som den 6-tådede Opal, nemlig 260 m / 100 gram.
Her ses strømpegarnet under fremstiling:

Jeg regner med at blive færdig med det i dag, så jeg kan få strikket de 2 makkere til disse her:

Når begge par sokker er klar vil jeg gøre sådan at jeg bruger dem nøjagtig lige meget, d.v.s. det ene par den ene dag, det andet par dagen efter. Derpå vil de blive vasket sammen (i maskinen på uldprogram). Løbende vil jeg så vurdere i hvert fald tre ting: holdbarhed, komfort og varme. På forhånd er jeg temmelig sikker på at Opalerne vinder holdbarheds-konkurrencen, men de to andre faktorer er jo også vigtige, måske så vigtige at eksperimentet falder ud til de håndspundne sokkers fordel..
Men alt det ser vi på til den tid. Nu tilbage til rokken!

søndag, oktober 21, 2007
Farvning med Blodrød Slørhat
Jeg var så umanerlig heldig at finde en god portion blodrød slørhat i går. 150 gram, det er en hel del når det handler om denne spinkle farvesvamp. Normalt regner jeg med 300 - 500 gram frisk svamp til farvning af 100 gram uld, men blodrød slørhat indeholder heldigvis temmelig meget farvestof i forhold til sin størrelse. Det er en rigtig lille rød farvebombe!
Svampene blev kogt af i vand i alt fire gange, og så havde jeg en god kraftig farvesuppe, der kun behøvede at blive spædet en smule op med vand. Jeg havde 200 gram alunbejdset uldgarn liggende, og det kom så i farvesuppen i en times tid ved lige knap kogepunktet. Efter afkøling natten over og et par skylninger i eddieksurt skyllevand ser garnet sådan her ud:

Smuk farve, ikke sandt? Det er en helt klar tomatrød, ikke spor orange i det som de andre farve-slørhatte giver.
Sej svamp. Jeg håber der popper nogen flere op i løbet af den næste uges tid - og at vi ikke får nattefrost indtil da!

tirsdag, oktober 09, 2007
Ølufvad Spindetræf

Det var en fantastisk dag i det sydvest-jyske! 26 spindende og snakkende kvinder var samlet til det årlige spindetræf på Naturværkstedet. Skønt solskinsvejr var det, men det lagde vi såmænd dårligt nok mærke til før vi skulle afsted igen om eftermiddagen..
Arrangementet bød på en glimrende workshop af Karin hørkilde, omhandlende Anderledes Spindefibre. Hun kom omkring fibre som bambus, soya, mælkeprotein, bomuld, hør, tencel, silke og hund. Spændende og lærerigt, og med fine prøvepakker på de enkelte fibre, så vi kunne få fingrene i det selv.
Jeg spandt bambus (nem og dejlig fiber), silkehankies (dem kender jeg jo i forvejen, men jeg skulle lige have noget færdigt..) og bomuld. Bomulden var en svær én, men efter en tur i kartemaskinen og sammenrullet til en lille tøje gik det nu helt fint alligevel.

Her er jeg dybt koncentreret i gang med at spinde bomuld på min gode "Katharine of Aragon"-håndten. Bemærk venligst freeform-vesten. Den blev, på trods af muskelinfiltrationer og dermed voldsom ømhed i arm og skulder, færdig til tiden og den passer rigtig godt, jubi!
tirsdag, oktober 02, 2007
På skovtur
Her er hvad jeg bragte hjem fra skovturen i dag:

Til højre et ordentligt læs af Grønkødet Slørhat (Cortinarius malicorius) som farver orange kulører på alun- og tinbejdset garn. Der er rigtig mange, og de skal bruges lige om lidt..
Til venstre en lidt mindre bunke Cinnoberbladet Slørhat (cortinarius semisanguineus), som jeg vil lægge til tørre sammen med deres artsfæller fra tidligere ture. De farver rødt og orange, også på alun og tin, men kan angiveligt også frembringe en lilla farve efter gæring af farvebadet. Det kommer til at stinke afskyeligt, men prøves, det skal det!
Her er et par nærbilleder af vidunderne:

Grønkødet Slørhat.

Cinnoberbladet Slørhat.
Hvis der er nogen af jer læsere der har fået lyst til at forsøge sig med svampefarvning og har nogle spørgsmål i den forbindelse skal I være velkomne til at kontakte mig.
Det skrider fremad med FreeForm-vesten. Jeg har syet sammen til den store guldmedalje og har derved fået frygtelige muskelinfiltrationer i min skulder.. Men den *skal* bare være færdig til workshop'en om knap 2 uger (og kunne den blive klar til at fremvise til Spindetræf i Ølufvad her i weekenden vil det være ekstra godt..) - smertende nakkemuskler eller ej!