mandag, februar 11, 2008

7-hex blusen færdig!

Se bare her:

Den er blevet så fin, synes jeg. Jeg har ladet nogle sprækker stå åbne, for ligesom at gøre blusen lidt mere - hmm - interessant (eller var jeg mon bare doven da jeg syede sammen?). Med noget inden under 7-hex'en er den stadig rimelig ærbar.. Her et close-up:

Lidt facts om blusen: Jeg har spundet garnet til den på min Golding Maxi-håndten. Garnet er 1-trådet og består af multifarvet og kæmmet merino og silke i forhold 60:40. Lækker kvalitet, skøn farvekombination! Jeg kan ikke prale af selv af have farvet fibrene, de er købt hos Kartehuset og er vist desværre ikke tilgængelige længere, da det blot var en prøveblanding.
Jeg har strikket de små trekanter (der blev til hex'er, der blev til 7-hex'er) på pind 3½, direkte fra tenen, så at sige, i hvert fald uden at det spundne garn først var vasket eller på nogen måde efterbehandlet. Garnet var en smule livligt, men ikke mere end at det sagtens kunne lade sig gøre at strikke glat uden al for megen skæv-trækning. I og med at strikkeretningen ved hex'erne er multibel, tænkte jag at en smule skævhed nok ikke ville have nogen praktisk betydning..
Den færdige bluse passer den GarnGale rigtig fint (hurra!). En fin lille ting til sommerbrug eller til at tage udenpå en anden bluse på kølige dage.

- I lørdags var der igen Strik-In i min lille butik. Så hyggeligt det var! Et par af stamgæsterne havde fine ting at vise frem, her Jette med sit vildt smukke flette-sjal af sit eget håndfarvede garn:

Og herunder har jeg fanget Helles udgave af Knittys Argosy, i godt selskab med nogle knapper og en banan..

Garnet er merinould, 2-trådet, og det har jeg faktisk spundet, for flere år siden. Det er sjovt at se hvilke smukke ting andre kan få ud af ens håndspundne.

Comments:
Endnu et lille mesterværk fra dine kreative og kyndige hænder...
 
Sikke skønne glade farver, og rigtig flotte modeller du har lavet.
 
ÆV jeg kan aldrig se dine billeder når du lige har opdateret :-(
Men de er der, når jeg vender tilbage en dags tid senere.
 
Hvor er den bare flot din bluse. En skam man ikke kan mærke den. Utroligt at den er strikket af singles. Effekten virker helt gobelin-agtig. Og nogle pragtfulde farver
 
Jeg er bare helt målløs, Birthe! Den er bare så smuk som et maleri. Farverne er rigtig flotte og dine kreative ideer er bare SÅ gode.

Kh Kirsten
 
Kæreste Birthe. Hold op, hvor er din vest bare FOR smuk!!! Og det der med de åbne huller er da lige en tand for smart!!! Rigtig god ide, som jeg godt kunne finde på at efterabe;-))
Knus Karin
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?