torsdag, februar 07, 2008

Farvning og noget der snart er færdigt

Det der snart er færdigt er min lille top i håndspundet 1-trådet uld/silke-garn:

Undskyld den lidt slørede billedkvalitet. Måske nogen kan huske blusen fra da den var yngre.. Jeg strikker små trekanter, der bliver til hexagoner, der til sidst bliver til større enheder som jeg kalder for 7-hex'er. Jeg syr delene sammen efter min tegnede "grundplan" for blusen, og fylder så ud med mindre enheder hvor de nu mangler.
Nu mangler der så ikke særlig meget udfyldning.. Glæder mig til at vise toppen helt færdig!
Jeg har været ved at farve lidt uld:

Det er alpacauld til venstre og så to hjul med Blue Faced Leicester-uld. Farven er den jeg kalder "Atlant", af indlysende grunde.. Der er også lige et hjul af merino/silke fra samme farveseance:

"Atlant" er en ret populær farveholdning, og jeg synes også selv den er flot. Blå er jo bestemt en af yndlilngsfarverne her hos den GarnGale :-)

Comments:
Jeg glæder mig rigtig meget til at se hexagonen færdig, jeg syntes, at farverne er helt skønne.
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?