torsdag, maj 29, 2008

Snart klar med kit #3

- Kit #2 blev til et "spind-selv-og-strik-bagefter-kit", og det lander hos sin nye ejer i dag :-)
Og jeg er næsten færdig med at spinde garn til kit #3:

Det er i farve "Løvfald", der er samme farve som jeg lavede prototypen i. Flotte, varme efterårsfarver, med utrolig variation. Dette kit bliver også til str. Small, for jeg er midlertidig løbet tør for fibre.. Nye forsyninger er dog på vej!
Denne fine farve er også på vej:

Denne palette hedder "Tundra" og er mest kolde, lyse farver, i det blå, grå, grønlige, gullige og ferskenfarvede.. Ikke alle farverne er dog repræsenteret i denne lille hexagon-strikkeprøve, så måske udvider jeg den lidt..
- Der bliver også monteret! Tæppet af de 54 blålige firkanter er lige nu i blot 4 stykker! Det betyder med andre ord at jeg kun skal sy 3 sømme endnu, så er den færdig! Nå ja, jeg tænker også at jeg vil hækle en smal kant hele vejen rundt. Den kant kan vinderen af tæppet så selv fortsætte på og lave bredere, hvis hun ønsker det. Ih, hvor bliver det *spændende* hvem der vinder tæppet!!

Comments:
Nøj, hvor er det bare en flot spole, du har siddende på rokken Birthe!! Men ALLE dine farveholdninger er så flotte, synes jeg. Jeg er vild med dem!!
 
Den nye ejer af kit#2 er ovenud begejstret!!
Det er en rigtigt god spindevejledning du har lavet og selvom jeg utålmodigt har lavet en (for mig helt usædvanlig) strikkeprøve af halvfugtigt garn, så kan jeg mærke at jeg kommer til at nyyyyyde hvert minuts arbejde med dette kit.
 
Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?