torsdag, juli 03, 2008
Farvel, tæppe..

Heidi (også kendt som Højderyggens Heldigste Kartoffel) kom i går og tog Det Blå Tæppe med sig hjem.. >snøft<
Selvom jeg kommer til at savne det, er jeg helt sikker på at det får et rigtig godt hjem hos Heidi! :-)
Og så bliver der jo snart lagt i kakkelovnen til et nyt lodtrækningstæppe, lovede Heidi. Jeg glæder mig meget til at strikke mit bidrag, og jeg håber at det kommer til at gå lidt hurtigere med dette nye tæppe end det gjorde med det jeg stod for.. Heidi vil snarest annoncere design-reglerne og retningslinjer i øvrigt i Webstrik-gruppen, og jeg vil også bringe dem her på bloggen. Så: stay tuned og vær parat med pinde og garn når startskuddet lyder til et nyt fantastisk tæppe!

