torsdag, februar 05, 2009

Et FreeForm-kursus og lidt fremdrift..

Det går en lille smule fremad med mine forskellige projekter. Min nyeste "darling", raglan-cardiganen i Tynn Alpakka er blevet så stor her:

Bærestykket er tæt på at være der! Dernæst skal der "sættes af" til ærmer, og resten af bullen skal strikkes i glatstrik med dobbelt håndmalet Tynn Alpakka, har jeg tænkt. Det bliver flot! Garnet er jo, til forskel fra de almindelige trykte multifarvede garner, varierende i farvesekvens hele tiden, og når det så bliver strikket dobbelt bliver det rigtig fint meleret. Her er de farver jeg har fået hjem:

Jeg fik også håndfarvede skønheder i BabySilk, også fra Du Store Alpakka:

Jeg har sat strikkefeen i sving med at lave en sød lille barnsweater af det grønlige. (Det er med at holde hende beskæftiget!! ;-) )
I aftes holdt jeg også en hel flok beskæftiget.

Jeg havde workshop i butikken, et enaftens-kursus i FreeForm teknikken. Mit hold gik til opgaven med stor iver, og der blev frembragt nogle rigtig fine freeform-lapper.

Jeg freeformer egentlig ikke særlig ofte selv, men når jeg sådan har en workshop i teknikken får jeg sådan lyst til at lege med det igen! For det er jo lige det, det er: en leg med garn i mange farver og strukturer, hæklenåle og strikkepinde! Farver og fine detaljer, sjove masker og uventede resultater. Det er supersjovt!

Comments: Send en kommentar



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?