torsdag, juli 05, 2007
En god start
Så er det blevet til den første halve mønsterrapport på den erstatnings fair isle jeg strikker til min mand.
Jeg synes det tegner ret godt. Det mørke mønster syner fint og tydeligt mod den klare blålige baggrund - det er altså lykkedes noget bedre denne gang, det med kontrasten!
Mønsteret er ret nemt at strikke, selvom det ser forfærdelig indviklet ud.. Rapporten er på 22 masker i bredden, og symmetrisk omkring midten, så en tal-remse danner sig hurtigt i hovedet under strikningen - det er ren meditation når det kører! Mønsteret er så tæt, at der sjældent er mere end 5 masker i samme farve i træk, så der er ingen grund til at væve medløbergarnet ind hele tiden. Det sparer tid og føles rigtig dejligt nemt!
I højden er min rapport på 66 masker/omgange, så der går et stykke tid endnu inden mønsteret i sin helhed kan bedømmes. Men jeg tror det bliver godt!
Den skotske lammeuld, Scalloway, er skøn at strikke med. I forhold til Evilla og Ombré-ulden, som jeg brugte til Dalmore-slipoveren og som var lidt stift at arbejde med, glider dette garn bare let og nydeligt gennem fingrene, uden at hægte sig fast i hinanden eller i det hele taget "gøre knuder". Scalloway har en løbelængde på 280 meter pr. 50 gram og findes i mange flotte melerede tweedfarver, som jeg forhandler i GarnGalleriet.
Jeg synes det tegner ret godt. Det mørke mønster syner fint og tydeligt mod den klare blålige baggrund - det er altså lykkedes noget bedre denne gang, det med kontrasten!
Mønsteret er ret nemt at strikke, selvom det ser forfærdelig indviklet ud.. Rapporten er på 22 masker i bredden, og symmetrisk omkring midten, så en tal-remse danner sig hurtigt i hovedet under strikningen - det er ren meditation når det kører! Mønsteret er så tæt, at der sjældent er mere end 5 masker i samme farve i træk, så der er ingen grund til at væve medløbergarnet ind hele tiden. Det sparer tid og føles rigtig dejligt nemt!
I højden er min rapport på 66 masker/omgange, så der går et stykke tid endnu inden mønsteret i sin helhed kan bedømmes. Men jeg tror det bliver godt!
Den skotske lammeuld, Scalloway, er skøn at strikke med. I forhold til Evilla og Ombré-ulden, som jeg brugte til Dalmore-slipoveren og som var lidt stift at arbejde med, glider dette garn bare let og nydeligt gennem fingrene, uden at hægte sig fast i hinanden eller i det hele taget "gøre knuder". Scalloway har en løbelængde på 280 meter pr. 50 gram og findes i mange flotte melerede tweedfarver, som jeg forhandler i GarnGalleriet.
Etiketter: Fair isle
