Silk Hankies
Silk Hankies er silkefiber-lag på ca. 20 x 20 cm. Silken fra kokonerne bliver trukket ud over en ramme i mange tynde lag og tørrer der. Hvert hankie består at rigtig mange helt fine lag, der kan trækkes fra hinanden og spindes til lækkert, stærkt silkegarn eller bruges som flot effekt i filtning. En silkehankie vejer normalt et sted mellem 4 - 10 gram.
Jeg farver silk hankies i de samme farveholdninger som uldhjulene. Jeg samler de farvede silkhankies i pakker med 4 hankies i hver. De 4 hankies har tilsammen alle de farver der er i mine farveholdninger (typisk 8 farver), men hver hankie er forskellig.
Prisen på pakkerne afhænger af vægt. Det er 2 kr. pr gram, og pakkerne vejer typisk 25 - 40 gram.
